Rådgivning og sorgstøttesamtaler
Foreningen er bygget op omkring frivillige kontaktpersoner, der i nænsom dialog med forældrene er med til at støtte og rådgive forældre i sorg.
Alle vores kontaktpersoner og rådgivere er forældre, der selv har mistet et barn, men som i dag er et sted i deres sorg, hvor de har det fornødne overskud til at støtte andre forældre, der har mistet et barn.
Vi rådgiver forældre i den første svære tid, men også i tiden efter, hvor der kan være meget frustration og mange uvante følelser og tanker, der kan være behov for at vende, men en anden forældre, der kender til de svære følelser. Ved brug af simpel psykoedukation forsøger vi at støtte forældrene til at håndtere de sværeste følelser.
Sorggrupper for forældre, der har mistet et barn
Foreningens kerneopgave er at oprette og lede sorggrupper rundt om i landet. Grupperne ledes af foreningens frivillige kontaktpersoner. Kontaktpersoner er forældre, der selv har mistet et barn, men som i dag er et sted i deres sorg, hvor de har overskud til at hjælpe andre forældre i sorg. Som kontaktperson skal man igennem et kursusforløb, Screenes af en psykolog og deltage i et forløb som “føl” hos foreningens erfarne kontaktpersoner. Derudover skal deltager kontaktpersonerne løbende i kurser og modtager supervisering.
Sorggrupperne etableres som regel med et fast antal medlemmer, der normalt har et forløb fra start til slut uden optagelse af nye medlemmer undervejs med en varighed på ca. 1 – 1 1/2 år.
Der kan være ventetid på at komme med i en sorggruppe i det område, hvor du har din bopæl, men der vil altid være mulighed for at komme i kontakt til en af foreningens kontaktpersoner eller deltage i cafemøder fysisk eller online.
Du er velkommen til at rette henvendelse og høre nærmere om de tilbud, der gives i dit område hos foreningens koordinator.
Hvor kan du komme i sorggruppe?
Vores grupper oprettes løbende forskellige steder i landet, og lige nu har vi aktive sorggrupper i følgende områder:
Online sorggrupper oprettes løbende.
Der er derudover også gåtursgrupper og cafemøder andre steder i landet, hvor der er mulighed for at møde andre forældre fra foreningen.
Kontakt Mistet Barns koordinatorteam og hør hvad der ellers er af muligheder.