Koordinatorteamet består af to frivilligkoordinatorer, Åse og Knud, der varetager arbejdet med at tage støttesamtaler med forældre, der har mistet. Åse og Knud koordinerer også sorggrupper rundt i landet. Hver dag er der mange forskellige opgaver, der løses med hjælp fra koordinatorteamet, der arbejder sammen med sekretariatet.
Åse Bech Pedersen / Koordinatorteam
Min mand, Denis, og jeg mistede vores 18-årige datter i en trafikulykke i 1995. Mødet med foreningen begyndte med et foredrag, hvor tårerne trillede i to timer – at være i et rum med andre, der havde mistet, var voldsomt og forløsende.
Senere deltog vi i et informationsmøde i Køge og blev efter nogle år tilbudt en sorggruppe, som hjalp os meget. Vi blev siden kontaktpersoner og har gennem årene haft sorggrupper i Køge, København og på Bornholm.
Jeg har været bestyrelsesmedlem i fire år og har blandt andet arrangeret kurser for nye kontaktpersoner.
I dag er jeg en del af koordinatorteamet og arbejder fortsat med sorggrupper og samtaler med forældre, der kontakter foreningen.
Åse varetager til dagligt koordinatortelefon og Julie varetager sekretariatstelefonen.
Knud J. Hansen /Koordinatorteam
Jeg mødte foreningen første gang i 2003 som underviser med fokus på rådgivning og forskelle i sorg mellem mænd og kvinder.
I årene efter underviste jeg foreningens kontaktpersoner og oplevede vigtigheden af at lytte, uden selv at fylde.
Fra 2012 var jeg frivilligkoordinator på Hospice Djursland, hvor arbejdet og supervision hjalp mig til at rumme livets barske sider.
I 2019 mistede vi desværre vores ældste datter til kræft.
Samtalen med Åse kort efter var lindrende – hun lyttede, uden at fylde sin egen sorg ind.
Det inspirerede mig til at engagere mig frivilligt, så andre forældre kunne føle sig set og rummet.
Jeg sagde derfor ja til at blive en del af koordinatorteamet.
Knud, der er koordinator og kontaktperson, er også en del af koordinatorteamet og han står som regel for henvendelser i Jylland.
Koordinatorerne løser bl.a. nedenstående opgaver:
Du kan altid kontakte foreningens koordinatorer på kontakt@mistetbarn.dk
Du kan også altid kontakte os på vores koordinatortelefon på telefon: +45 6169 7871