Kender du en, der har mistet et barn
Når familier mister et barn, kastes den ud i en krise. Sorgen fylder alt. For mennesker der har kontakt med forældre, der har mistet, kan det være svært at vide, hvordan de skal forholde sig. Disse råd er til dig, der er ven, nabo, bror eller søster, kollega eller er i familie med dem, der har mistet et barn.
Her er en række gode råd til, hvordan du kan tage kontakt, støtte eller måske hjælpe familien. Døden kan være forbundet med tabu, så når børn dør er det ikke kun sorgen, som rammer familien og de pårørende. Før i tiden, var det mere normalt at miste et barn, i dag har vi forventning om, at lægevidenskaben kan kurere de fleste sygdomme og uheld. For 100 år siden brugte man sørgebind som symbol på den tilstand man var i, og folk fra nær og fjern kunne tage afsked med afdøde i hjemmet, hvor de lå fremme i stuen. Sådan er det langt fra i den danske kultur i dag og forældre, der mister et barn, føler sig ofte socialt isoleret og oplever, at de pårørende og omgivelserne ikke tør handle eller tage kontakt på grund af misforstået høflighed eller hensyntagen.
‘Børn dør da ikke’
Omgivelsernes måde at tackle døden på handler i høj grad om, hvordan mennesker dør og hvornår. Vi skelner mellem den naturlige og udramatiske død, som typisk er forbeholdt de ældre og svagelige, og den unaturlige, dramatiske eller uforudsete død, som når det værst tænkelige sker, at et barn dør før sine forældre.
En mur af tavshed
Mange forældre har brug for effektiv og professionel behandling som fx psykologhjælp, men terapi alene er ikke ensbetydende med, at der tages tilstrækkeligt hånd om familien. Det er vigtigt, at du som pårørende familie eller ven giver din anerkendelse af deres sorg, og at du viser dem omsorg, forståelse og giver praktisk støtte. Desværre oplever de fleste, der mister et barn, at de bliver mødt af en mur af tavshed – og oftest fra dem, som betyder mest og er tættest på. Sorgen kan lave “ringe i vandet”, og forældre kan komme ud i yderlige kriser hvor de kan oplever psykiske lidelser, alkoholisme, skilsmisser som følge af omstændighederne.
Netværket svækkes eller styrkes
Tabet af et barn tydeliggør ofte, hvor stærkt ens netværk er. Nogle forældre oplever, at deres nærmeste hjælper dem i sorgen. Men mange andre oplever desværre, at omgivelserne tager afstand fra dem. Forældre der for nyligt har mistet et barn, har brug for at tale om sorgen og om barnet – også mange år efter dødsfaldet. Det betyder, at der skal være nogen til at lytte. Sorg er ikke noget, som forældre skal eller kan komme sig over. Familiens medlemmer bliver aldrig de samme igen. Sorgen og en forandret identitet er et nyt livsvilkår, som de skal lære at leve med – resten af deres liv. Fælles for forældre, der har mistet et barn er, at de adskillige år efter dødsfaldet er omgivet af et nærmiljø og af pårørende, som ikke forstår, hvordan sorgen stadig kan fylde så meget for familien.
Om at tage kontakt
Døden og særligt børns død er i vores samfund ofte forbundet med tabu og ofte et emne, de færreste ønsker at blive konfronteret med. Derfor føler pårørende sig ofte meget usikre på, hvordan og om de skal kontakte familien. Gør så vidt muligt det, du føler er rigtigt og naturligt. Du kan sjældent tænke dig frem til “det rigtige at gøre” og det er derfor ofte bedre, at du simpelthen handler. Bare det, at du ringer på døren og viser, du gerne vil være til stede, gør ofte de næste skridt lettere at tage. Nogle forældre kan selv sige, hvad de ønsker fra dig. Hvis du synes, det er svært at finde din rolle, så tal med familien om det. Det er langt det letteste for alle, hvis du siger, hvordan du har det. Som udgangspunkt er familien interesseret i at bevare kontakten til dig, men kan have svært ved selv at finde overskuddet til at ringe, skrive eller på anden måde tage kontakt. I lang tid kan det derfor være op til dig at holde kontakten. Kort efter dødsfaldet kan det sagtens tænkes, at forældrene ikke kan overskue at være sammen med andre mennesker. Hvis de siger nej til at få besøg eller deltage i en fødselsdag eller lignende, er det ikke ensbetydende med, at du ikke skal invitere dem igen. Det kan være svært for familien at deltage i sociale arrangementer, hvis den er ramt af sorg. Langt de fleste oplever dog en langsom tilbagevenden til igen at kunne finde glæde ved at være sammen med andre, så bliv ved med at invitere dem, også selv om de har sagt nej tak de første gange.
Hvor tæt er jeg på familien?
Mange gange kan du som kollega, ven eller pårørende føle, at du måske ikke er tæt nok på familien. Og at der nok er andre, der er tættere på, som familien har mere brug for, og at du bør holde dig tilbage og give plads til andre. Men det kan også være at der ikke er så mange andre mennesker, som du forestiller dig. Eller måske er det netop alle dem – kollegaer, venner, naboer osv. som tidligere var en del af familiens almindelige hverdag, som det kan være rart at høre fra og have kontakt med for forældrene. Vær opmærksom på, at din trang til at lade familien få fred til deres sorg, kan opleves som et udtryk for din magtesløshed og ikke familiens egentlige behov.
Konkret hjælp er god hjælp
Mange pårørende og venner ønsker at hjælpe familien, fordi de øjner, at sorgen får hverdagen til at falde fra hinanden. Men når mennesker er i dyb sorg, kan det være uoverkommeligt at indløse et stående tilbud om hjælp i form af “I kan bare sige til, hvis der er noget, vi kan gøre”. Man kan ofte ikke tage initiativ til at bede andre om hjælp, og ofte kan man slet ikke overskue, hvilken hjælp man kan have brug for. Giver du et uafgrænset og åbent tilbud om hjælp, kan det være svært for familien at vide, hvad du egentlig mener. Vil du slå græsset, handle et par varer, når du handler, eller er det et tilbud om en lasagne til fryseren? Kan du i næste uge, eller hvornår mener du? Der er med garanti rigtig mange ting, du kan hjælpe med, men det er bedst, hvis du tilbyder en konkret og afgrænset hjælp. Fremfør derfor din hjælp, så den kan modtages med et “ja tak” eller “nej tak”. Fx: “Jeg vil gerne komme og gøre rent for jer på lørdag”, “jeg vil gerne tage lillesøster med i Zoologisk Have i dag” eller “jeg vil gerne lave noget lasagne til jeres fryser”.
Ofte er det ikke muligt for den pårørende at forestille sig, i hvor stor en grad den sørgendes hverdag kan synes uoverskuelig. Det kan særligt i den første tid efter barnets død være svært at:
Kom af lyst
Vær ærlig og åben. Husk – kom igen, også efter 14 dage. Det hjælper og varmer. Og husk, frem for alt, at forældrene også har brug for din støtte mange år efter, selv om de ser ud til at have det godt igen. For sorgen over at miste et barn er ikke noget vi, som forældre kommer os over. Hverken om et, 10 eller 30 år. Men vi lærer forhåbentligt at leve med tabet.
Sorgen forsvinder aldrig – den er et livsvilkår, som forældre, der har mistet et barn skal lærer at leve med.
Kontakt Landsforeningen Mistet Barn
Du er altid velkommen til at kontakte vores koordinatorteam, hvis du vil høre mere om hvordan du kan hjælpe. Du kan også bestille materiale som du kan dele med forældrene.