At miste et barn er den største sorg, der kan overgå os som forældre. Sorgen er svær at bære, og den efterlader stærke følelser som magtesløshed, håbløshed, tomhed, sorg, savn, vrede for blot at nævne nogle få. Det er svært for andre, der ikke har oplevet at miste et barn, at forstå og acceptere vores følelser. Og det kan på længere sigt medføre et yderligere tab for os.
Når man mister et barn, kan det udløse krise og sorg, der er så intens, at det er svært at tro på, at nogen har oplevet noget tilsvarende før. Krisen er ofte skræmmende, både for den der oplever den, og for de pårørende der ser til. Nogle forældre mister for en tid kontrollen over deres følelser, brister pludselig i gråd eller bliver vrede. Denne mangel på selvkontrol kan være foruroligende og få én til at overveje, om man er ved at blive sindssyg.
Andre kan føle, at de ikke har nogen energi til at få dagligdagen til at fungere. Huset føles så tomt, og de sidder bare og græder og stirrer ud i luften, de orker ingenting og synes måske ikke, livet er værd at leve længere.
Forældre kan ofte føle, at de ikke længere er på bølgelængde på det tidspunkt, hvor de naturligt håbede at kunne være til stor hjælp for hinanden. Fædre føler måske, at man forventer af dem, at de skal være vældig stærke, og de prøver at “tage det fornuftigt” eller fortsætter måske med mest at føle vrede. Mødre bliver ofte hurtigere kede af det. Det er endog muligt for den ene af forældrene at føle vrede over for den anden, enten over at han eller hun græder for meget eller tværtimod tilsyneladende ikke er berørt nok.
Vi sørger ikke ens, og det må siges: Der findes ikke en rigtig eller forkert måde at sørge på. Vi er forskellige som mennesker, også i sorgen. Det vigtigste er måske, at vi mærker efter og kan give udtryk for vor tilstand, og hvilke behov vi har fra vore nærmeste.
Sorg tager tid og er et “hårdt arbejde”. Sorgen og savnet efter et mistet barn vil altid findes, men man kan lære at leve med det – trods alt.
Man vil aldrig glemme sit barn, men der er tidspunkter, hvor man trænger til at tænke på noget andet end sit tab og sin sorg.
Det er ikke ualmindeligt, at man kan veksle mellem fortvivlelse og grin eller mellem sorg og glæde i tiden efter dødsfaldet. Giv dig selv lov at grine og føl den befrielse, det er for sjælen, om end det kan føles lidt mærkeligt.
Flere forældre oplever i tiden efter, de har mistet et barn, at de har forandret sig som personer. Det, som tidligere var vigtigt for dem, er nu uvæsentligt. Tidligere problemer er blevet til bagateller, og man ønsker ikke at bruge kræfter på ting, der kan være ligegyldige. Man kan tilmed blive vred på ens nærmeste og vennekredsen, fordi de fortsætter deres liv, som ingenting var sket.
Hør foreningens tidligere formand Åse Bech Pedersen fortælle om foreningen og det at miste et barn.