Mariannes fortælling

Mit liv blev ændret for altid den 16. maj 2022… to betjente tog imod mig foran mit hus. Klokken var ca. 12:20 og den ene ville kondolere med tabet af min søn Gustav, som var afgået ved døden om natten… Han havde taget sovepiller og kokain i en meget stor dosis. Han havde skrevet afskedsbreve… så det var ikke et uheld, men et aktivt valg. Det gav ekko i mit hoved, jeg hørte det igen og igen. Alt blev sort…. jeg skreg og skreg… græd og græd og græd… jeg svarede NEJ, NEJ, NEJ til alt, jeg blev spurgt om… Har du familie, venner, er der nogen, vi kan kontakte, og svaret var NEJ, NEJ, NEJ.

Det næste lange stykke tid var jeg som i en tåge… plantet i et mareridt, jeg ikke kunne komme ud af… jeg stod ligesom uden for og observerede mig selv og det mest forfærdelige, der var sket… Jeg havde mistet min elskede søn, min stærke, smukke, søde helt sin egen… min elskede dreng.

Jeg kunne ikke finde ud af dagligdagsting som madlavning, rengøring eller at handle… Heldigvis kom mine veninder forbi og hjalp. Jeg følte, at jeg lugtede af angstens sved… det gjorde jeg ikke…. men veninderne gav mig lækre sæber og deodoranter…

Et godt råd er at tage imod al den, hjælp du kan få, sig højt hvad du har brug for… et kram, en der lytter, mad, rengøring, hjælp til begravelsen. Intet er for stort eller småt. Jeg oplevede, at der ikke var nogen grænser for, hvad der var muligt at få hjælp til. De fleste har det godt med at kunne gøre noget for andre, der står i en svær situation.

Det er min erfaring, at vi forældre, der har mistet bliver nødt til at mobilisere overskud til at række ud for at få hjælp, selvom det ikke burde være sådan….

Om lidt skal jeg igennem 3. jul uden min søn… min krop er stresset, min hukommelse er påvirket, jeg er trist og modløs…

Men i respekt for Gustav, der elskede alt ved julen klarer jeg også den dag, ligesom jeg klarer alle andre dage siden den 16. maj 2022. Gustav mangler jo hver dag.

En linje i hans afskedsbrev var: “KEEP ON SHINING ” og det vil jeg for altid forsøge at leve op til ”

Marianne ønskede med sin fortælling at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er at bede om hjælp, når du er i sorg.

Kender du en, der har mistet et barn? Så ræk ud og tilbyd din hjælp.

Er du eller en du kender akut selvmordstruet, så kontakt livslinien.dk