Forældre i sorg, Mistet Barn

Søndagsmøder – På ferie uden mit barn.

Søndagsmøder – På ferie uden mit barn – forældre erfaringer – (onlinemøde)
Søndagsmøder på Zoom – Den første søndag i hver måned
Kom med til Mistet Barns online søndagsmøde, hvor vi hver gang med udgangspunkt i et nyt emne give rum og mulighed for at dele følelser og alt det som omgivelserne ikke forstår eller rigtig kan rumme. På søndagsmøderne er ordet frit.
Det næste søndagsmøde finder sted den 3. august kl. 16.
Temaet er: På ferie – uden mit barn.
Ferien står for døren, men hvordan bliver det? Kan jeg tillade mig at glæde mig og kan jeg overhovedet slappe af? Hvordan får jeg mit barn med på ferien – og hvad tænker de andre?
Ved søndagsmødet deler vi, som forældre, der har mistet et barn vores erfaringer og eventuelt også, hvad der har været hjælpsomt for os undervejs.
LINK: Vi mødes kl. 16.00 via Zoom (https://us02web.zoom.us/j/89227745559).
Program:
Kort præsentationsrunde, hvor hver deltager kort fortæller, hvem de har mistet.
Emne: På ferie – uden mit barn.
Ordet er frit – alle har taleret, men ingen har talepligt. Du må også gerne bare lytte, hvis du ikke kan eller ønsker at dele.
Afrunding – kort evaluering, kl. 16.50
17:00 Mødet slutter
Det er gratis at deltage – og det er uforpligtende. Af hensyn til de andre deltagere må vi dog bede om, at du ikke er anonym, men at du er til stede med navn og billede ved mødet.
Har du lyst til at deltage? Du må gerne bare dukke op, og du behøver ikke tilmelde dig på forhånd. Hvis du har lyst til at skrive til os inden mødet, kan du sende os en mail på: soendagsmoeder@mistetbarn.dk
Hvem er værter ved søndagsmødet?
Vi er tre kvinder, der alle har mistet et barn:
– Tine mistede i september 2019 sønnen Nicholas til hjertesvigt. Nicholas blev 26 år gammel.
– Minna mistede i august 2020 Laura til en ulykke. Laura blev 20 år gammel.
– Karina mistede Andreas i september 2021. Andreas blev 25 år, havde Down Syndrom og fik hjertestop under en hospitalsindlæggelse.
Vi fandt hinanden online for 3 år siden og har siden været i næsten daglig kontakt med hinanden. Vores kontakt består først og fremmest af talebeskeder, vi sender til hinanden via Messenger. Talebeskederne betyder, at vi altid kan dele vores sorg, savn, men også frustrationer og ”forbudte følelser” – og få feedback fra nogen, der forstår os.
Med Søndagsmødrene håber vi også, at kunne inspirere andre til at starte lignende fællesskaber.

Date

6. juli 2025
Expired!

Time

16:00 - 17:00

Location

Online via Zoom
QR Code

Ét svar til “Søndagsmøder – På ferie uden mit barn.”

  1. Uta Motz siger:

    Hej
    Mit navn er Uta Motz og jeg har mistet min søn Karl i dec 24. Han fik en viral meningitis i dec 23 og var et år ind og ud af syghus og reha forløb, nov og dec 24 på intensiv og døde så af en hjerneblødning den 19. Dec 24 .
    Karl var 35 år og har kone og to børn 2 og 4 år.
    Jeg har ikke været i en sorggruppe før. Jeg vil meget gerne deltage i jeres online møde den 6. Juli
    Skal jeg gøre et eller andet ?
    Med venlig hilsen Uta

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bliv medlem

Tilmelding

* skal udfyldes
( Måned/år)

Vælg venligst, hvordan du ønsker at høre fra Landsforeningen Mistet Barn:

Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at klikke på linket nederst i vores email. Ønsker du mere information om vores privatlivspolitik, så besøg venligst vores hjemmeside.

Vi bruger Mailchimp til at håndtere vores nyhedsmails. Læs mere om MailChimps privatlivspolitikker.