”At leve med sorgen i bagagen og alligevel få et godt liv.”

At miste sit barn er en omvæltende stor sorg. Alligevel er det muligt at bevare båndet til sit barn og få et rigt og meningsfuldt liv.

Eva-Marie som er foreningens kontaktperson på Ærø har arrangeret denne eftermiddag i samarbejde med Denis og Åse.

Denis og Åse fortæller om livet før og efter Dittes død.
En tidlig efterårsmorgen blev Denis, Dittes far, vækket, fordi det bankede på døren. Udenfor stod en betjent og spurgte, om der boede en ung 18 årig pige ved navn Ditte i huset. Pigen var på cykel blevet påkørt af en bil og hendes læsioner så alvorlige ud.
Desværre passede alt på Ditte.
Denis gik den tunge gang op til Åse, Dittes mor, som stadig sov.
Dittes storesøster, Lea boede på det tidspunkt på kollegie i København. Netop den nat var hun hjemme, da familien skulle til stor familiefest om lørdagen.
Det var en meget mærkelig morgen.
Familiens to schæferhunde plejede at gøre opmærksom på, hvis der var nogen ved døren.
Åse plejede at vågne ved den mindste lyd, indtil pigerne var hjemme.

På sygehuset kæmpede lægerne med at stoppe Dittes indre blødninger. Beskeden var, at når det var gjort, skulle Ditte overføres til Rigshospitalet, da hun også havde kraftige hovedlæsioner.
Det lykkedes ikke at standse de indre blødninger.
Alt emmede af sorg og fortvivlelse. Familie og venner blev tilkaldt for at tage afsked med Ditte, selv om alle håbede på mirakler.
Ditte var et stort glad legebarn, en dejlig datter, skøn søster, hele familiens sjove pige, sine venners ven og samtidig meget eftertænksom.

Allerede som 17 årig havde hun udtrykt ønske om at være organdoner. For som hun sagde ” tænk, hvis jeg bliver kørt over, så er det da ærgerligt, hvis det hele går til spilde”.
Familien har altid det sidste afgørende ord, men valgte at følge Dittes ønske.
Samme aften blev Ditte erklæret hjernedød.
Hun var meget forslået, men hendes ene nyre kunne bruges.

Den følgende tid var ren overlevelse, samtidig med alt det praktiske, der også er i forbindelse med et dødsfald.

Det er nu 26 år siden familiens liv blev ændret for altid.

Heldigvis er det lykkedes at få et godt liv med sorgen i bagagen.

I løbet af foredraget kommer Denis og Åse ind på omgivelsernes reaktioner.
Hvordan parforholdet har overlevet trods forskellige måder at sørge på mm.
Der også bliver plads til spørgsmål og kommentarere.

Læs mere om vores forening på: