Bogkoncert med Kenneth Thordal
Kenneth Thordal (f. 1965) er musiker, sangskriver, sanger, teater- og filmkomponist og oversætter, der har oversat et hav af musicaler og blandt andet skrevet musik og tekst til megaforestillinger som Frankenstein Genskabt og Kong Arthur for Det Kongelige Teater. Han har udgivet otte dansksprogede albummer, heriblandt ”Den tid. Den sorg” fra 2019, som ligeledes er inspireret af hans datter Fionas død to år tidligere. ”FNOK” er hans første skønlitterære udgivelse.
Hvordan lever man videre med et dødt barn? Romanens hovedperson, Tom, går i opløsning efter sin datters død og famler sig gennem vinterdage, hvor virkelighed, syner og sang blander sig. Nye mennesker lister sig ind i hans liv, mens hans datters stemme taler til ham fra himlen over Vesterbro.
Fnok er den lette, lille frø-paraply fra mælkebøtter og tidsler — billedet på noget, der trods alt fortsætter.
– Politiken
Du kan få en gratis billet til arrangementet, hvis du er medlem af Mistet Barn. Skriv til kontakt@mistetbarn.dk for at få tilsendt et tilmeldingslink.
Landsforeningen Mistet Barn er en frivillig forening, der tilbyder støttetilbud og fællesskab for alle forældre, som har mistet et barn, uanset barnets alder og dødsårsag. Foreningens frivillige er forældre, der selv har mistet et barn.
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Hørehandicappede er velkomne til at medbringe egne hjælpemidler. Læs mere om adgangsforhold på Roskilde Bibliotek.



Skriv et svar