Dagscafémøde i København
Mistet Barns Dagscafémøde er for alle forældre, der har mistet et barn og deres pårørende
Til dagscafemøde den 13. maj mødes vi kl. 14.00 – 15.30. Her har du mulighed for at dele det der fylder for dig. Derudover vil vi ved dette møde tale om emnet om hvordan årstiderne påvirker vores sorg?
Hvad er et cafémøde?
Til vores dagscafémøder i København kan du møde andre forældre, der også har mistet ligesom dig. Det er derfor muligt at tale om sorgen, og alt det der er svært, når man mister et barn.
Undervejs vil der være nænsom samtale og erfaringsudveksling, der enten er fri eller emnebaseret. Vi sidder normalt rundt om et bord med en kop te eller kaffe, og det er frivilligt om man vil deltage i samtalen eller blot vil lytte.
Aftenen ledes af to erfarne frivillige kontaktpersoner, som begge selv har mistet. De kan bl.a. fortælle mere om foreningen og om vores sorggrupper, der oprettes rundt om i landet.
Der vil typisk være tre – otte deltagere til mødet.
Alle deltagere har tavshedspligt.
Hvem kan deltage?
Foreningens cafémøder er for alle forældre, der har mistet et barn i hele landet. Dit barns alder og dødsårsag er ikke afgørende for, om du kan deltage (graviditetstab, nyfødte, små børn, unge og voksne børn). Det er heller ikke afgørende, om du har mistet for nyligt eller det er længere tid siden. Alle der har mistet et barn er velkomne.
Du er også velkommen til at deltage i mødet sammen med en god ven eller et familiemedlem.
Det er gratis at deltage og et medlemskab er derfor ikke nødvendigt, for at deltage i cafemødet.
Hvordan deltager man?
Du kan tilmelde dig til cafémødet på kontakt@mistetbarn.dk – tilmeldingen er åben frem til mødets start.
Cafémødet finder sted på Amagerbrogade 150, 2300 København S (Det Nationale Sorgcenter/Mistet Barn).
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte foreningens sekretariat eller koordinatorteam på: kontakt@mistetbarn.dk eller ringe/sende en sms til os på +45 6169 7871.
Læs mere om vores andre dags- og aftencafémøder rundt i hele landet på www.mistetbarn.dk og del gerne opslaget på Facebook.



Skriv et svar