Sorgreaktioner hos børn

Børn kan på samme måde som voksne opleve ekstremt stærke følelser efter tabet af en søskende. Når det første chok viser sig, kan barnet fx blive stille og trist, men det kan også være andre reaktioner som protester og vrede. Selvom det ikke er alle børn, der oplever reaktionerne, som beskrevet i det følgende, er der mange børn, som i tiden efter dødsfaldet reagerer med:

• Stærk frygt for at være adskilt fra voksne. Frygten viser sig som oftest ved, at børnene hele tiden vil være sammen med forældrene.
• Søvnforstyrrelser og uro.
• Dårligt humør, irritabilitet og vanskelig adfærd i forsøg på at tiltrække sig forældrenes opmærksomhed. (Forældrene har måske ikke energi til denne opmærksomhed).
• Barnet trækker sig tilbage, isolerer sig, bliver trist.

Børn sørger ikke på en bestemt måde. I vil højst sandsynligt opleve at barnet skifter mellem at lege og have det godt til et øjeblik efter at være ked af det. Børn går hurtigt ind og ud af sorgen.  Deres reaktioner er helt naturlige og meget forskellige. Nogle af de reaktioner vil blive omtalt i det følgende.

Angst for nye dødsfald
Et dødsfald kan vække angsten for en ny katastrofe både hos forældrene og børn. Både små og store børn kan give udtryk for, at de frygter, at noget skal ske forældrene eller andre søskende, men som oftest vil det være yngre børn, medens et ældre barn i højere grad er bekymret for sit eget helbred og kan give udtryk for stærk frygt for, selv at dø.

Eks.:

“Bastian på 5 år ville ikke slippe sine forældre ude af syne efter, at hans søster døde. Han protesterede stærkt mod, at andre skulle passe ham, ikke engang hans bedsteforældre, som han ellers var vant til at være hos, blev godtaget. Flere gange i løbet af natten kom han ind til sine forældre for at kontrollere, at de var i live. Når hans far faldt i søvn på sofaen, blev han meget urolig for, at han også skulle dø”.

Børn kan få skyldfølelse
Mange børn er optaget af, hvorfor dødsfaldet skete – hvad var årsagen til, at det skete? Nogle gange tror børn, at det er deres tanker (fx jalousi) – eller handlinger, som bevirkede dødsfaldet, eller de kan bebrejde forældrene for dødsfaldet. Ofte er det vanskeligt for dem at sætte ord på dette. Forældrene må på en forsigtig måde tage det op i samtaler med barnet eller

lægge mærke til, om barnets leg eller tegninger giver udtryk for, at barnet føler skyld.

Eks.:

”Helen på 9 år passede sin lillebror på 6 måneder. Han blev fundet død i barnevognen, p.g.a. vuggedød. Helen bebrejdede sig selv lillebrorens død, og da forældrene ville trøste hende, sagde hun: “De siger det bare for at trøste mig“.

Sorgreaktioner hos unge og teenagere
Døden er ikke til at komme uden om, alligevel er den svær at tale om. Især for unge der ofte tror, at de er udødelige. Det kan være at din teenager ikke vil tale om sorg og følelser i den første tid, men det er en god ide, at introducere muligheden for at tale med andre voksne, så de ved at tilbuddet findes, når de er klar til det. Ligesom det er væsentligt for forældre at møde andre forældre, der har mistet,  kan det også være rart i en sorggruppe med andre unge mennesker, der også har oplevet at miste en søskende.

Forældrereaktioner
Børns reaktioner på en søskendes død vil afspejle deres sorg og savn, men forældrenes reaktion på dødsfaldet, påvirker også børn meget . Det er hårdt for børn at se forældre græde og opleve, at far og mor måske i perioden lige efter tabet ikke viser dem den omsorg, de plejer. Forældre i sorg vil måske i perioden efter tabet have mindre overskud til deres andre børn, de bliver fx utålmodige og har svært ved at rumme, når barnet kræver og søger opmærksomhed. Det er derfor godt at være opmærksom på at huske at børnene skal ses og have opmærksomhed, selvom det kan være svært i tiden lige efter tabet.

Mange forældre forsøger at skjule deres reaktioner for børnene for at beskytte dem. Vores erfaringer er, at børn er bedst tjent med, at forældrene sætter ord på de følelser, de oplever. Så kan børnene bedre forstå, hvorfor mor eller far reagerer, som de gør. Det gør det også nemmere for barnet at vise egne følelser eller at dele sine tanker med forældrene.

Barnets egen bearbejdelse af tabet.

Børn har et stort behov for at mindes den døde – og samtidig bearbejde det, der er sket. Det gør børn blandt andet på følgende måder:

• Barnet ser på billeder af den døde. I perioder kan det ske dagligt.
• Barnet kan fx vælge et stykke af det døde barns legetøj, som det bærer rundt med, og som det måske sover med i sengen om natten. Dette kan ses hos selv meget små børn.
• Barnet vil gerne besøge  gravstedet. Forsøg at gøre det til en fin fælles oplevelse, fx ved at tænde et lys og sætte en buket blomster. Efterfølgende kan barnet selv opsøge gravstedet, hvis det ligger tæt på egen bolig.

Barnet kan også have et ønske om  at opsøge, steder, hvor det har været sammen med den afdøde. Selv om det kan være svært for forældrene at gøre disse ting sammen med barnet, vil det  alligevel være godt, hvis I kan støtte barnet i dette.

• Barnet får bearbejdet det, der er sket ved at stille spørgsmål til forældrene.
• Der vil nok komme en række spørgsmål om den afdøde og om døden.

Mange børn stiller realistiske spørgsmål, som er vanskelige for forældrene at svare på. Ved hele tiden at stille mere detaljerede spørgsmål øger barnet sin forståelse og kan bedre håndtere det skete. Barnets direkte spørgsmål, kan være både svære og vanskelige at svare på, men det er nødvendigt, at forældrene svarer ærligt også når det er noget de ikke kan svare på.

Forskellige former for leg hjælper også barnet til bedre at forstå. Mange børn udfører fx begravelsesritualer i leg med dukker eller figurer osv. Dette er til støtte og hjælp for dem, når de forsøger at forstå det, der er sket med den døde. De kan også lave tegninger af gravsteder med kors eller af andre situationer, som har med døden at gøre. Det er børns naturlige måde at få „snakket ud“ på – og få forståelse for det skete. Forsøg ikke at stoppe barnets lege uanset om det kan virke hårdt og barsk.

Har barnet været vidne til et dramatisk dødsfald, sker det nogle gange, at barnet gentager samme leg om og om igen, dag efter dag, måske i lang tid. Hvis det fortsætter med samme intensitet eller så længe, at forældrene bliver bekymrede, kan det være en ide at opsøge professionel hjælp til at få råd om, hvordan barnets sorgarbejde kan hjælpes videre.

I kan fx kontakte Børn, Unge & Sorg for rådgivning.