Pressemeddelelse

Pressemeddelelse den 16. februar 2021


TrygFonden støtter Landsforeningen Mistet Barn med 100.000 kr.


Med en bevilling på 100.000 kr. til Landsforeningen Mistet Barn støtter TrygFonden arbejdet for sorgramte familier, pårørende og enkeltpersoner. Pengene skal bruges til nye informationsmaterialer, bl.a. udviklingen af en ny ”hjælpetaske” med informationsmaterialer til uddeling på landets hospitaler, hospices og blandt fagfolk.

 

Formand for Landsforeningen Mistet Barn, Julie Hildebrandt Hæsum Bender, udtaler:

 

”Vi er meget glade for, at TrygFonden bakker op om foreningens arbejde med at støtte forældre i sorg over at have mistet et barn. Foreningens frivillige fælleskaber er vigtige for de forældre, der rammes af den størst tænkelige sorg, og fondens støtte er et stort skridt på vejen mod at give flere mennesker muligheden for at blive en del af disse fællesskaber og få hjælp og støtte.”

 

TrygFondens støtte til Landsforeningen Mistet Barn kommer samtidig med, at Folketingets nyligt godkendte lovforslag om ret til udvidet sorgorlov trådte i kraft den 1. januar 2021. Loven betyder, at begge forældre har mulighed for at holde sorgorlov med dagpenge i op til 26 uger, såfremt man mister sit barn fra 22. graviditetsuge, og frem til barnet fylder 18 år.

 

Landsforeningen Mistet Barn har sammen med en række andre organisationer arbejdet for lovforslaget igennem længere tid. Sammen med den nye sorgorlov er TrygFondens støtte med til at sikre, at arbejdet med at sikre bedre rammer og relevant støtte og rådgivning til forældre og pårørende, der mister, fortsat er i god udvikling i Danmark.

 

For yderligere information, kontakt venligst:

 

Formand for Landsforeningen Mistet Barn

Julie Hildebrand-Hæsum Bender

Telefon: 2281 6522

E-mail: julie@mistetbarn.dk




 


 

 

 

 

 

 

POST-ADRESSE

Landsforeningen Mistet Barn

( Før Forældreforeningen - Vi har mistet et barn)

c/o Øernes Revision

Næstvedvej 2

4760 Vordingborg
kasserer@mistetbarn.dk (Kasserer)


CVR-nr. 33523696

Nykredit: reg. 5492 konto 7032980


KONTAKT OS

Koordinator 

koordinator@mistetbarn.dk

Tlf.: +45 6169 7871

Formand
Julie Hildebrandt-Hæsum Bender

julie@mistetbarn.dk

Tlf.: +45 2560 7076

FØLG OS

Åben facebookside

Lukket facebook-gruppe for medlemmer