Søndagscafé online for forældre, der har mistet en datter eller søn grundet afhængighed, selvmedicinering eller misbrug

Søndagscafé online

Søndagscafé online for forældre, der har mistet en datter eller søn grundet afhængighed, selvmedicinering eller misbrug

Søndag den 6. september, prøver vi noget nyt med et tema, særligt for forældre, der har mistet et barn, hvor afhængighed, selvmedicinering eller misbrug har været involveret.

Forældre, der har mistet et barn i sådanne forløb, bærer ofte – ud over den dybe sorg – også på en tung skyld og skamfølelse: “Hvorfor så jeg ikke, hvor alvorligt det var?” “Hvorfor gjorde jeg ikke mere?” “Jeg fejlede – og vil aldrig kunne tilgive mig selv.”

Flere forældre fortæller også, at omgivelserne indimellem har svært ved at forstå, hvor komplekst og smertefuldt et forløb med afhængighed eller misbrug kan være. Når man møder stereotype eller misforståede reaktioner, kan det gøre sorgen mere ensom og skabe afstand i stedet for møde støtte.

Hvad er Søndagscaféen?

Denne café er kun for forældre, der har mistet et barn, hvor medicin eller rusmidler har været involveret. Det er et fortroligt rum, hvor man møder andre med samme tabserfaringer – og måske for første gang kan tale frit, uden frygt for fordømmelse eller misforståelser.

Her er der mulighed for at dele erfaringer og tale om sorgen, skammen og alt det, der kan være svært, når man mister et barn på denne måde. Hvis samtalen bevæger sig hen mod nogle af de mange sorgreaktioner, vi som forældre kan opleve, er der også plads til at dele dem.

Caféen ledes af to frivillige, som selv har mistet et barn. De kan også fortælle mere om foreningen, vores sorggrupper og andre støttetilbud rundt om i landet.

Deltagerantallet kan variere, men vi tilstræber, at alle får mulighed for at udtrykke sig.

Alle deltagere har tavshedspligt.

Mødet er online
Du må gerne bare dukke op. Du behøver ikke tilmelde dig på forhånd.

Vi mødes kl. 16.00 via Zoom via: (https://us02web.zoom.us/j/89227745559)

Det er gratis at deltage – og det er uforpligtende. Af hensyn til de andre deltagere må vi dog bede om, at du ikke deltager anonymt, men er til stede med både navn og kamera tændt. Mødet slutter kl. 17:00

Hvem er værter ved Søndagscaféen?
Vi er to kvinder, der begge har mistet et barn:

– Tine mistede i september 2019 sin søn Nicholas til hjertesvigt. Nicholas blev 26 år gammel.
– Karina mistede Andreas i september 2021. Andreas blev 25 år, havde Down Syndrom og fik hjertestop under en hospitalsindlæggelse.

Vi fandt hinanden online for tre år siden og har siden haft kontakt. Vores kontakt består først og fremmest af talebeskeder, vi sender til hinanden via Messenger. Talebeskederne gør, at vi altid kan dele vores sorg og savn, men også frustrationer og svære eller ”forbudte” følelser – og få støtte fra én, der forstår.

 

  • 00

    days

  • 00

    hours

  • 00

    minutes

  • 00

    seconds

Date

6. september 2026

Time

16:00 - 17:00

Location

Online via Zoom
QR Code

Der er lukket for kommentarer.

Bliv medlem

Tilmelding

* skal udfyldes
( Måned/år)

Vælg venligst, hvordan du ønsker at høre fra Landsforeningen Mistet Barn:

Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at klikke på linket nederst i vores email. Ønsker du mere information om vores privatlivspolitik, så besøg venligst vores hjemmeside.

Vi bruger Mailchimp til at håndtere vores nyhedsmails. Læs mere om MailChimps privatlivspolitikker.