Allerhelgens mindesgudstjeneste
Det er ca. 30 år siden, at Mistet Barn afholdt sin første Allehelgens Gudstjeneste i Apostelkirken på Vesterbro i København, og i alle årene har dette event haft en helt særlig plads i foreningen.
Det helt særlige ved højtideligheden er, at alle, som sidder i kirken, enten selv har mistet et barn eller er nært pårørende til en.
Ved ankomst har du mulighed for at skrive dit barns navn på et stykke papir. Præsten vil læse dit barns navn højt i løbet af gudstjenesten, Alle er velkomne til at skrive et navn, uanset hvor længe siden det er, at barnet døde. Efter gudstjenesten kan du tænde et lys.
Efter gudstjenesten er det muligt at få en kop kaffe og snak med de andre forældre.
Alle er velkomne, så tag endelig familien med.
Den 2. November 2025 kl. 14 -16
Apostelkirken, Saxogade 13
