Bøger om sorg

Bogliste

Klik på titlen og kom direkte på biblioteket.

Min usynlige søn : Hvordan man lever med sine døde resten af livet

Skrevet af Esben Kjær, 2016

 

Fra bogens bagside:

 

Bogen handler ikke bare om sorg, men om hvordan man jonglerer med de enorme kræfter, der slippes løs, når en elsket dør – kræfter, der ændrer os for altid, hvad enten vi vil det eller ej. Og så handler bogen om, hvordan vi kan fortsætte med at have et forhold til vores døde, som lever videre inden i os.

” En bog, der fortjener at blive læst med samme omsorg, som den er skrevet med. Den er utrolig væsentlig. Så varm, så klog. Hvem kunne ane, at en lille bog om tab kunne blive så stor en gevinst.”

Citat Johannes Møllehave

 

 

Efter Sara

Skrevet af Bente Ladefoged Nielsen, 2015 Forlag Mellemgaard Bogen starter og slutter med et kapitel ” Nu”. I andet kapitel fortæller forfatteren om tiden ” Før”. Dernæst ” Sara er død”. Her fortæller forfatteren om det tankekaos, som hun gennemlever ved

angsten for, at der er sket Sara noget, så usikkerheden om hvad der er sket og endelig konfrontationen med Saras død.

 

 

Da drømmene brast- og livet genopstod

Skrevet af Peter Andreas Ployart Wetche. Bogen er et forsøg på at fortælle om de følelser, frustrationer, fortvivlelse og sorg, der vælter ind over dig, når dit barn pludselig dør.Ingen af os forældre skænker det en tanke, at vi kan miste vores børn.

 

 

Mit liv med døden som følgesvend

Det er hårdt arbejde i mange år efter tabet, men livet er stadig værd at leve.Bogen er tænkt som en hjælp til dem, som mister et kært menneske. Bogen er Steen Simonsens livsberetning.Bogen handler om det at miste, men også om AT LIVET ALLIGEVEL ER VÆRD AT LEVE.

 

 

Brevet til min datter

Hvordan hun følte, tænkte og reagerede i mange situationer. Og hvordan hun valgte at se kendsgerningerne i øjnene og tage kampen op i stedet for at slippe taget og forsvinde fra virkeligheden og den smerte, som truede med at tage livet af hende.

 

 

De der blev tilbage

De der blev tilbage, fortæller 30 menneskers historie om at miste en pårørende eller en anden nær person til selvmord.

Den fortæller om de mange følelser, der er, når man oplever dette. Sorg, skyld, svigt, skam og savn.

 

Den Indre Have

At miste 2 børn med ni års mellemrum betød at Lene Jensen to gange følte sig kastet ud på dybt vand. I første omgang handlede det kun om, at holde næsen over vandet. Men det medførte også en lang erkendelsesproces...

 

 

Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed

Bogen er anderledes i sin opbygning, da min egen beretning og sorgproces får følgeskab af Cilles venner og veninders sorgproces og desuden fra alle de mennesker som fulgte vores sorg tæt på.

Bogen er hudløs ærlig, og beskriver en smerte så stor at livet i perioder var ”et helvede på jord”.

Historien beskriver vejen ud af smertehelvedet, med masser af humor og hele vejen igennem med tro, håb og uendelig kærlighed som anker.

 

 

Hun valgte døden

En mors beretning om syv års mareridt med sin datters anorexia.

Da Catherine var 15 år, fik hun stillet diagnosen nervøs spisevægring. Moren fortæller i denne bog sin datters tragiske historie og de mange op- og nedture, Catherine og familien gennemlevede i de syv år, sygdommen varede. Catherine døde som 22-årig.

 

 

Mette – en beretning om et selvmord

Bogen giver et enestående indblik i en ug kvindes personlige oplevelse af sin depression.

Bogen bygger på Mettes efterladte dagsbogs-notater, der sammenholdes med forskellige behandleres journaluddrag, og beretningen kædes sammen af Mettes mor, der ser tilbage på sin datters liv.

Hverken forældre, søskende, venner eller studiekammerater aner, hvor syg Mette er, før hun kort efter sin indlæggelse på psykiatrisk afdeling begår selvmord og efterlader sin 4-årige søn.

 

 

Lev stærkt – dø naturligt

Jakob og Joan var kun 16 år, da de valgte livet fra. Jakob døde, mens Joan overlevede sit selvmordsforsøg. Denne bog fortæller deres historier og giver nogle bud på, hvad du kan gøre, hvis også du får ondt i livet og føler dig ubrugelig og forkert. Bogen er skrevet af Jakobs far. Han håber, at den vil blive læst og diskuteret i familierne, vennekredsen og i klasseværelserne, og den kan være med til at få alle til at indse, at selvmord aldrig er en udvej.

 

 

Tommys hus i himlen

Af Lise Lotte Aabrink.

Udgivelsesår: 2001

 

Om bogen:

Bogen er opdelt i 5 afsnit.

Andet afsnit er egnet til at læse højt for mindre børn (4 – 9 år). Det handler om Lone på 7 år. Afsnittet lægger op til en snak med børnene om de mange svære ting der sker, når et menneske dør. Begravelsen, drømme, det at arve og sørge mm.

 

Tredje afsnit er beregnet til selvlæsning for større børn (10 – 16 år). Det handler om Morten på 10 år. Også dette afsnit lægger op til en snak om de ting, der sker i forbindelse med et dødsfald, men på et dybere niveau.

 

Fjerde afsnit er de voksnes historie. Hvordan klarer forældrene at støtte de små søskende, samtidig med deres egen sorg? Hvilke rettigheder har de efterladte? Hvor kan de hente den fornødne hjælp? Hvordan kommer den lille familie videre.

Icon made by from www.flaticon.com Copyright © 2016 Forældreforeningen Vi har mistet et barn. Alle rettigheder forbeholdes Creator and webmaster Gitte Praastrup.

Forældreforeningen

Vi har mistet et barn

CVR-nr. 33523696

 

Nykredit

reg. 5492 konto 7032980

 

Vi samarbejder med:

Landsforeningen spædbarnsdød

Søskendekram

Søskendekram på facebook

Post adressen:

Forældreforeningen

v/Mariann Bechgaard

Bistrup Park 63

3460 Birkerød

 

Kontakt:

Koordinator

Susanne Petersen

Tlf.: 44 95 15 48 koordinator@mistetbarn.dk

 

Bestyrelsesformand

Åse Bech Pedersen

Tlf.: 25 60 70 76 abp@mistetbarn.dk