Parforhold og sorg

Parforhold og sorg


 

Ofte håndtere mænd og kvinder sorg forskelligt. Det ses oftere at særligt kvinden er meget følelsesbetonet, græder det meste af tiden og har brug for at tale en masse om deres sorg med sin partner. Hvis manden ikke er interesseret i at dele sin sorg med sin partner, er der risiko for, at kvinden oplever dette som en manglende kærlighed til det afdøde barn eller som en direkte afvisning af partneren.

Manden ser man ofte er styret af urinstinktet og er ofte mere praktisk anlagt og forsøger at være stærk, gøre forskellige ting, forsøger at sikre familiens overlevelse og er frustreret over, at han ikke kan afhjælpe sin kvindes sorg. Dermed ikke sagt, at manden ikke græder. Det gør han naturligvis, men oftest alene eller sammen med sin partner. Han er tilbøjelighed til ikke at vise sine følelser, lukke af for følelserne og klare sorgen selv. Desværre er det relativt få mænd, der deltager i sorggrupperne, hvilket er trist, da det sender et uheldigt signal til kvinden.


Giv hinanden plads

Selv om det kan være svært at forstå hinandens måde at håndtere sorgen på, er det vigtigt, at man giver plads til takle sorgen på jeres egen måde uden at bebrejde hinanden. Prøv i stedet at tale sammen og fortæller hinanden om jeres inderste tanker og følelser. Lyt til hinanden, igen og igen. Mange par oplever et midlertidigt stop i kommunikationen. Smerten er simpelthen for stærk og intens til at partneren bliver lukket indenfor.

 

Mange par oplever et midlertidigt stop i kommunikationen

Efter at have mister sit barn er man som regel i en choktilstand og vil have en kortere lunte og større temperament end normalt. Dette kan afstedkomme mange unødvendige diskussioner med partneren, hvis man ikke er opmærksom på dette og forsøger at undgå at disse diskussioner udvikler sig til skænderier. Begge partnere vil ofte opleve skyldfølelse i forbindelse med deres afdøde barn. Pas på ikke at overføre denne skyld til modparten.


Seksualitet og sorg

De fleste par som mister et barn, vil i en periode opleve vanskeligheder med at takle sexlivet og det er ofte svært at være sammen. Der er for mange dybe følelser på spil. De fleste gange er det kvinden, der ikke har lyst til at have sex, men manden kan have det på samme måde. Den seksuelle tilfredsstillelse kan mange gange ende i gråd. Det kan være et svært emne at tage op med andre. Seksualitet og sorg er et vigtig område at bringe frem i lyset.


En udenforstående terapeut eller lignende, kan bistå parterne til at tale om problemerne. Ofte vil parret lettere forstå, hvad der sker imellem dem og komme lettere igennem en tid, som allerede er alt for tung.


Reiko Schwab beskriver fem problematiske hovedtemaer (baseret på interviews med 20 par, der har mistet sit barn).

 

  1. Mændenes bekymring over kvindens sorg, og frustration over at de ikke kunne gøre noget for at lette kvindens sorg. Mange mænd følte, de måtte være stærke og holde familien sammen for en tid.
  2. Kvindernes underen over, at deres mænd ikke delte sin sorg med dem. Denne uvillighed blev ofte tolket, som manglende kærlighed til det barn, der døde, eller som direkte afvisning af partneren.
  3. Midlertidig stop i kommunikationen. Mange beskrev, at smerten i begyndelsen simpelthen var for intens, og de ikke orkede at forholde sig til nogen andre end dem selv. Hvis partneren prøvede at tilnærme sig, resulterede det i gråd og tilbagetrækning.
  4. Manglende seksuel nærhed. Nogle gange stod begge parter bag afstanden, men ofte var kvinden den, der ikke ønskede sex.
  5. Generel irritation imellem parterne. Kortere lunte og mindre overskud til tolerance end tidligere var beskrevet som årsager.

 

Seksualiteten som en arena for nærhed og tryghed

Når vi definere seksualitet, så er det mere end selve samlejet, det er i høj grad også den nærhed og berøring der helst skal være i parforholdet. Seksualiteten kan blandt andet bestå af lyst nærhed og intimitet, fysisk kontakt, nydelse, forelskelse, begær eller ønsket om at blive begæret, åbenhed, et ønske om at give eller at få. Den kan også indeholde aggression, magt og afmagt. Seksualiteten kan indeholde et ønske om at søge tilflugt, blive holdt om, udfylde tomhed samt et behov for at afreagere stress eller spænding. For nogle er seksualiteten måske den eneste arena for nærhed.

 

I seksualiteten oplever mange de smukkeste øjeblikke i parforholdet. Samtidig er seksuallivet nært knyttet til reproduktion. Når barnet så dør, vil netop seksualiteten for mange blive et vanskelig område. Baggrunden for at ønske sex kan ændre sig. Lyst og begær forvandles til behov for tilflugt og afreagering. Den seksuelle akt kan være udtryk for fortvivlelse.

Nogle vil fortsat finde hinanden i seksualiteten og herigennem hente styrke til at holde sorgen, smerten og hverdagen ud. Berøring og nærhed kan give trøst, spændingsreduktion og udløsning for ens sorg. Andre vil i større grad end tidligere kærtegne og være nær hinanden uden at samleje nødvendigvis bliver en del af denne nærhed. For andre bliver al nærhed for kompliceret i denne svære periode, også den seksuelle nærhed. Parret kan opleve, at den ene ønsker sex, i modsætning til den anden, der måske absolut ikke ønsker sex.

 

Den lille/store kønsforskel

Alle som har arbejdet med sørgende, har set og oplevet, at mænd og kvinder ofte reagerer forskelligt. De fleste har nok alligevel hovedsagelig mødt kvinden, mens manden har “været med” som en biperson, eller måske helt fraværende.

Kvinder kan have en større tendens end mænd til at ventilere sorgen via samtale, gråd, skrivning eller ved at læse om sorg. Mange mænd græder alene eller med sin partner, mens de holder igen på deres følelser i mødet med andre.

  • Begge køn kan undgå følelserne ved at holde et højt tempo, lange arbejdsdage eller fysisk aktivitet, men mænd ser ud til at være mere tilbøjelig til at fornægte følelserne. Flere mænd lukker af for sine følelser.

  • Begge kan opleve trøst gennem at hjælpe andre, dette gælder særligt kvinderne. Samtidig oplever langt de fleste forældre skyldfølelse over at barnet døde, ofte ved det man kalder magiske tanker: “hvis jeg ikke havde gjort A, så var det nok ikke sket” osv. Vores erfaring er, at kvinder mere end mænd går med grundløse skyldfølelse.

  • Begge køn kan opleve religiøs tro som en lindring. Kvinder søger hjælp i større grad end mænd, og de er ofte bedre til at gøre brug af deres nære netværk. Manden indhenter meget af informationen om barnets dødsårsag og sorg fra sin partner, og er dermed afhængig af kommunikationen med hende. Mænd har større tendens til at bruge alkohol efter tabet af et barn, mens kvinder bruger beroligende medikamenter.

  • Ofte vil flere mænd føle ansvar for, at de skal være den stærke part, ved fx at skal holde familien sammen og oppe, sørge for de daglige gøremål i den første tid efter dødsfaldet. Kvinden reagerer i højere grad med psykiske reaktioner som bl.a. depression og angst. Hun falder oftere sammen og manden overtager ansvaret i forholdet. Og så sker det af og til at når kvinden er over det værste, så tillader manden sig at falde sammen.

  • Tabet af et barn er en af de største belastninger for parforholdet og der ses en høj skilsmissefrekvens for par der har mistet et barn, særligt i de første år efter at de har mistet og særligt for de par, der tidligere har haft vanskeligheder i forholdet. Derudover er det ofte set at allerede eksisterende seksuelle problemer i forholdet kan forstærkes. Velfungerende par kan opleve vanskeligheder på områder, som aldrig før har været problematiske. Og både manden og kvinden kan føle sig ensomme i sorgen og i sin seksualitet. De bliver også specielt sårbare overfor en afvisning fra partneren.

Oplysning om at sorgen kan influerer på seksualiteten er vigtig, da parret ellers fejlagtigt kan konkludere, at de er ved at glide fra hinanden. Som regel er det i en periode og det går som regel over igen, når begge parter til en vis grad får arbejdet med deres sorg.

De følgende punkter er en oversigt over, hvad vi ser som hæmmende og fremmende for seksualiteten i en sorgproses.

 

Hæmmende for seksualiteten

  • Parret sørger asynkront. Den ene part har behov for at tale, i modsætning til den anden: Den ene er deprimeret og opgivende mens den anden har en periode hvor livet føles at være værd at leve for – trods alt. Senere kan rollerne skifte, men parret er ikke på samme sted samtidig.
  • Anklager om “fejl” eller manglende sorg. Eksempler kan være kvinden som anklager sin mand, når han ikke snakker om sorgen, eller fx vælger at se en fodboldkamp i dagene efter dødsfaldet.
  • Konkurrence om hvem som sørger mest eller har mest ret til at sørge.
  • Sex kræver et vist grad af overskud. Mange oplever at overskuddet er under nul efter dødsfaldet.
  • Stress, hovedpine og psykosomatiske symptomer fx angst.
  • Uløste konflikter kan tage lysten til sex fra en, også i tiden efter at et barn dør. I og med at aggression niveauet er højere og overskuddet mindre, i tillæg til at følelserne varierer mere end ellers, opstår der let konflikter. Dette gælder også i forbindelse med, hvordan man skal takle praktiske forhold, eller børn som udtrykker sorg på sin måde og kan være meget krævende.
  • Manglende åbenhed i forbindelse med følelsen af afvisning, egne behov og ønsker. Mange oplever at være “hudløse” og ekstra nærtagende. Samtidig kan sorgen være så stor, eller sårbarheden så smertefuld at ord ikke kan beskrive det.
  • Hårdt pres på den som ikke vil, ikke kan, eller ikke klarer at ville.
  • Associationer som har sammenhæng med sorg og traume. Nærheden genkalder de stærke følelser og minder.
  • Frygt knyttet til egne eller den andens sorgreaktioner. I tiden efter barnet er død, genkender man måske hverken sig selv eller partneren, hvilket kan være meget skræmmende. Sorgreaktioner er stærke og ukendte, og parret indtager nye roller. 
  • Frygt for at blive gravid og dobbelthed i forhold til seksualitet og reproduktion.

 

Fremmende for seksualiteten

  • Alene tid. Parret bør få anledning til at blive kendt med hinanden på ny i ro og fred. De har været igennem noget som har forandret dem, i alt fald for en tid og sandsynligvis for resten af livet. Meget er nyt og skræmmende. De har behov for at prøve at vise hinanden respekt for hinandens forskelligheder med hensyn til sorgbearbejdelse og sorgadfærd.
  • Overskud er nødvendig for seksualiteten, specielt når man skal ind i seksualiteten på ny efter at have mistet. 
  • Kan parret finde måder at vise, at de sætter pris på hinanden? Forsøge at give små (kærlige) opmærksomheder i hverdagen?
  • Stoppe konflikter og slutte fred. Fx få snakket om det som er vanskeligt og svært.
  • Gøre noget sammen som er hyggelig, og noget som måske ikke er hyggelig, men som føles rigtigt. Sorg kan bearbejdes på andre måder end bare ved at tale sammen. Eksempelvis kan en tur tilbage til der hvor dødsfaldet skete hjælpe nogen videre i sorgbearbejdelsen.
  • Det er vigtig, at parret er sig bevist om, at de har lov til at glæde sig over det de kan glæde sig over­, selv om de er grundlæggende triste og også om bare den ene har overskud til at glæde sig her og der. Gråd og latter kan gå hånd i hånd. De har lov til at være kærester selv midt i sorgen.
  • Kan parret kan blive enige om et kompromis i tilfældet af, at seksuallivet har låst sig fast? En tid uden samleje, men med nærhed og udforskning af egen og hinandens kroppe? De fleste trænger til at blive kendt med sig selv og hinanden på ny igen.
  • Mange par kan have nytte af at tale sammen med en person, som står udenfor, men som de stoler på. Opsøg faglig hjælp, hvis problemet låser sig fast over tid.

 

Parforholdet og seksualiteten bør være et af de temaer som den professionelle hjælper altid tager op med par, som har mistet et barn. Og temaet bør løbende følges op på. Temaet bør introduceres for parret inden for den første måned efter dødsfaldet.

 

Øvelser til par

  1. Hvordan synes du, at jeres sexliv fungerer nu i forhold til før I mistede barnet?
  2. Hvad har forandret sig?
  3. Hvad tror du kan være årsagen til det?
  4. Hvordan ønsker du, at jeres sexliv skal fungere?
  5. Hvad tror du der skal til for at få det til at fungere, som du ønsker?
  6. Hvad kan du gøre for at få det til at fungere, som du ønsker?
  7. Hvad mener du din partner kan gøre?
  8. Er mental nærhed forudsætning for et godt sexliv, eller kan seksualiteten kompensere for manglende mental nærhed?
  9. Hvis selve samlejet er vanskeligt, kan der være alternative løsninger?

 

Kilde: Hilde Eriksen, Sygplejerske og tidligere fagchef i Landsforeningen til støtte ved krybbedød (LUB) og Kristin Lynau, Ergoterapeut med lang erfaring fra psykiatrien og tidligere leder i foreningen “Vi som har et barn for liten”.

POST-ADRESSE

Forældreforeningen

- Vi har mistet et barn

Charlotte Brodersen (Kasserer)

BB Bogføring I/S - Køge, Robenheje 21, 4600 Køge


CVR-nr. 33523696

Nykredit: reg. 5492 konto 7032980


KONTAKT OS

Kontaktperson
tlf: 25 60 70 76

Koordinator 

Charlotte Bjerre Larsen

koordinator@mistetbarn.dk

Formand 
Julie Hildebrandt-Hæsum Bender

julie@mistetbarn.dk

FØLG OS

Åben facebookside

Lukket facebook-gruppe for medlemmer

© Copyright. All Rights Reserved.