Bestyrelsen

Bestyrelsen

Bestyrelsesformand: Åse Bech Pedersen, mail: aase@mistetbarn.dk, telefon: 25 60 70 76

 

Præsentation:

 

Ved Årsmødet i 2015 blev jeg valgt ind i bestyrelsen, og ved den efterfølgende konstituering blev jeg formand for vores vigtige forening.

 

En forening, som ingen vælger uden grund, men som alt for mange desværre har brug for. Derfor er det godt at vi findes.

 

Min mand, Denis, og jeg mistede vores yngste datter ved en tragisk trafikulykke i 1995. Hun blev desværre kun18 år. I dag lever hun lever videre i hjertet på alle os, der stadig elsker hende.

 

På et tidspunkt fik vi kontakt til forældreforeningen og kom i en selvhjælpsgruppe. Det hjalp os godt på vej at tale med andre forældre i samme situation som os. Efter en række samtaler havde vi fået sorgen så meget ” på plads”, at vi indvilligede i at starte op som ” føl” i en nystartet selvhjælpsgruppe.

Siden 2007 har vi haft selvhjælpsgrupper i Køge, hvor vi bor. Et meget meningsfuldt frivilligt arbejde, hvor vi giver rum til forældre i sorg.

Derfor vil jeg fortsat gerne yde en indsat i vores forening.

 

Næstformand og webmaster: Gitte Praastrup, mail: gitte.p@mistetbarn.dk, telefon 60 66 21 12

 

Præsentation:

 

Mit navn er Gitte, I marts 2008 mistede jeg min ene tvilling dreng, han døde meget plusligt af hjertestop, forinden hans død havde der ingen tegn været på at hans lille hjerte kæmpede for hvert et slag. Men det viste sig senere hen at han havde en knude i sit hjerte der voksede dag for dag.

 

Min mand og jeg fik psykologhjælp, men der ud over har vi også været i sorggruppe, som har haft stor betydning for vores sorg bearbejdelse.

 

I oktober 2015 blev jeg webmaster for Forældreforeningen og ved årsmødet i marts 2016 blev jeg en del af bestyrelsen. Det giver så meget mening for mig at være en del af en forening der på så mange måder har hjulpet mig igennem min sorg.

Bestyrelsesmedlem: Leopold Asmussen, mail: la@mistetbarn.dk, telefon: 25 20 00 14

 

Præsentation:

 

Jeg heder Leopold, bor i Borup 4100 Ringsted på mitsjælland.

Jeg er 56 år og driver Leopolds Rullegræs på 31 år

Jeg har 2 piger. Malene som i dag er 22 år. Og Pernille som blev dræbt i en ulykke, da en trænings maskine væltede i Ringsted svømme klub den 29. marts 2011, Pernille blev desværre kun 12 år.

 

Jeg har været i bestyrelsen i 4 år er kontakt person og står for foredrag.

Bestyrelsesmedlem: Manfredt Ziethen, mail: mz@mistetbarn.dk, telefon: 24 89 25 42

 

Præsentation:

 

Mit navn er Manfredt Ziethen. Jeg er 58 år og bor i Skovlunde. Medlem af Forældreforeningen siden 2011 og medlem af bestyrelsen.

 

Gift med Bodil og har 2 dejlige børn. Lauritz som er 24 år og Johanna som ville være blevet 20 år i år.

Johanna døde den 4. november 2010 ved en trafikulykke.

Vi hørte om Forældreforeningen gennem vores venner og besluttede at møde op på en kontaktaften og til forskellige foredragsaftener. Vi ønskede også at komme i en sorggruppe hvilket lykkedes for os.

At komme i kontakt med andre mennesker, der forestår, hvilken livssituation vi befandt os i, var med til at hjælpe os. Deltagelse i sorggruppen er og var uvurderlig for os for at komme tilbage til livet igen.

I øjeblikket er jeg sammen med vores næstformand i bestyrelsen ved at udarbejde et foredrag, hvor vi vil oplyse virksomheder og personalegrupper, hvad der sker med Deres kollega, som mister et kært familiemedlem og hvad de kan gøre for at hjælpe deres kollega. Hovedvægten er selvfølgelig på at have mistet et barn.

 

Som medlem af bestyrelsen vil jeg arbejde på at brede vores budskab ud og gøre offentligheden opmærksom på vores forening.

 

I øjeblikket vil Bodil og jeg ikke være klar til at starte en sorggruppe, men at kunne hjælpe andre forældre gennem Forældreforeningen og personlige samtaler føles som et behov for os.

Bestyrelsesmedlem: Jane Asaa, mail: jane@mistetbarn.dk

 

Præsentation:

 

Jeg hedder Jane Asaa og bor i Gentofte på Sjælland. Jeg er 56 år og arbejder på kontor.

 

Jeg er gift med Ole og i marts måned 2014 mistede vi vores ældste søn Christian i en ulykke. Christian blev kun 16 år.

Christians lillebror Michael er 16 år i dag.

 

Kort tid efter, at vi havde mistet Christian, oplyste min veninde mig, at der stod i avisen, at foreningen holdt kontaktaften,

og siden har jeg været medlem. Det hjælper mig meget, at have kontakt til andre forældre der har mistet.

 

Jeg er nyt bestyrelsesmedlem, og håber, at jeg kan være med til at gøre en forskel.      

Bestyrelsesmedlem: Connie Beyer Christensen, mail: connie@mistetbarn.dk

 

Præsentation:

 

Mit navn er Connie Beyer Christensen er 57 år og bor i Næstved. Jeg har været medlem af foreningen siden jeg mistede min søn i 2014.

 

Jeg er mor til to dejlige drenge, Jacob på 32 år og Jonas som ville være 26 år.

Min søn døde af lungekræft 24 år gammel som havde bredt sig til hele kroppen. Han fik diagnosen i okt. 2012 og kæmpede i 1½ år hvor han til sidst måtte opgive.

Jeg havde brug for at tale med nogle ligestillede, kontaktede Foreningen og deltog i kontaktmøder. Mariann Bechgaard tilbød mig at komme med i en sorggruppe med 6 andre mødre som også havde mistet store drengebørn. Vi har meget glæde af at tale sammen om vores sorg og hvordan vores hverdag går uden vores elskede drenge.

 

Jeg blev spurgt om det var noget for mig, at være med i bestyrelsen. Det ville jeg gerne og til årsmødet blev jeg valgt ind som bestyrelsesmedlem. Jeg håber at kunne være med til at gøre en forskel i Foreningen og måske på sigt starte en gruppe op på Syd Sjælland. Jeg er ikke uddannet og parat til at være kontaktperson endnu.

Icon made by from www.flaticon.com Copyright © 2016 Forældreforeningen Vi har mistet et barn. Alle rettigheder forbeholdes Creator and webmaster Gitte Praastrup.

Forældreforeningen

Vi har mistet et barn

CVR-nr. 33523696

 

Nykredit

reg. 5492 konto 7032980

 

Vi samarbejder med:

Landsforeningen spædbarnsdød

Søskendekram

Søskendekram på facebook

Post adressen:

Forældreforeningen

v/Mariann Bechgaard

Bistrup Park 63

3460 Birkerød

 

Kontakt:

Koordinator

Susanne Petersen

Tlf.: 44 95 15 48 koordinator@mistetbarn.dk

 

Bestyrelsesformand

Åse Bech Pedersen

Tlf.: 25 60 70 76 abp@mistetbarn.dk